allerforrest > uforbeholdne meninger > nyligt læste bøger

nyligt læste bøger

... sker der ikke snart noget?

 

Europa, Kristian Hvidt. Den europæiske tretrinsraket; reformation, revolution og union. Den anbefales i omtalen studenter - man skal have lyst til at læse den...

Myte og sandhed i besættelseshistorien, Aage Trommer. Ahhh..., en rigtig historiker, som lige sørgede for at den aldrende modstandsmand fik kringlen galt i halsen. Bogen er en samling bearbejdede radioforedrag fra 1974. Har engang i de tidlige 80'er fulgt Trommers undervisning på OU. Dér lagde han ud med "at hvis man ikke kunne tale (ie formulere sig), kunne man ikke blive historiker - og hvis man ikke kunne skrive, gik den heller ikke". Gu' ve' om han havde overvejet målgruppen, da han forberedte foredragene.

Kampens skønhed og gru, Peter Englund. Den store krig gennem 19 forskellige mennesker. En smuk bog om smukke mennesker på en aldeles usmuk tid... Ikke alle kom ud på den anden side. Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvad verden mister ved  et sådan vanvid.

Vi, Jörgen Jörgensen, Claus Ib Olsen. Speciel mand, ham Jörgen J., men ujævn bog. Har anskaffet, men endnu ikke læst, hans egne formuleringer i bogen "Brudstykker af en selvbiografi" (Museum Tusculanum 2006). Glæder mig.

Jens Munk, Thorkil Hansen. Det er endnu en gang aldeles smukt skrevet - og spændende. En noget miskendt personlighed - og i modsætning til beskrivelsen af skovserkonerne i Nystrand; "... saa langt et liv, saa kort en skæbne", så var Jens Munks skæbne absolut ikke kort, men én lang kamp om anerkendelse. Hvorfor valgte han at skrive om Munk?

Kramshøjs Rockhistorie, Erik Kramshøj. Enkelte sjove detaljer om rock i glemmeborgen - ellers en tynd historie; og Kramshøj omtaler kun de interview der gik i vasken. Det kan da osse være sjovt , men 2'er, som må komme til at omhandle tiden på DR, skal altså pimpes.

Den Arabiske Rejse 1761-1767, Stig T. Rasmussen (Red.). Okay, jeg har skimmet det meste - alle plancherne fx ;-) Men det er dog imponerende arbejder der, trods alt, har overlevet nid, misrøgt og forglemmelse.

Tapping Hitler's Generals, Sönke Nietzel (Red.). Tyske officerer hyggesnakker på Trent Park, artige sager kommer frem. Selv de skarpeste militærgenier viser sig at være argumentatoriske analfabeter, når de prøver at fremmane en apologi for deres gerninger. Og som redaktionen også undrer sig over; de kunne umuligt overse den sandsynlighed at de blev aflyttet.

Det lykkelige Arabien, Thorkild Hansen. Nu ved jeg hvorfor det hedder Carsten Niebuhr Ekspeditionen - han var den eneste der overlevede. Som i andre af Hansens historiske værker, ved man ikke om/hvor kanterne er slebet, men hvor skriver han dog godt. Det er bedre end en krimi.

Opera i øjenhøjde, Henrik Engelbrecht. Fin indføring i "alt til operaen", og dvs. ikke kun de vigtigste operaer, men hele en opsætning.

Skibet der forsvandt, Lars og Morten Halskov. Om Hans Hedtoft der forsvandt i 1959 på vej hjem fra Grønland. Det er fint at der bliver fyldt nogle mennesker på fortællingen, men ellers er der vel intet nyt under solen. Læste for nogle år siden om det samme emne i "I de bedste hænder" af Thomas Rockwell.

Wehrmacht, Guido Knopp. Om værnemagten var lige så slem som SS...?
Joh, det var de vel - i store træk. Afrikakorpset er i øvrigt ikke omtalt, der var måske heller ikke den samme ramme for krigsforbrydelser (mod civilbefolkningen), eftersom det ikke var de afrikanske lande man kæmpede imod - de var vel kolonier mere eller mindre - men "blot" benyttede som kampplads.

Slagtebænk Dybbøl, Tom Buk-Swienty. Rigtig god bog, med MENNESKER og SKÆBNER.

En højere sags tjeneste, Hans Davidsen-Nielsen. (- mere).

Min amerikanske drøm, Martin Krasnik. (- mere).

Dansk Vestindien, Ernst Mentze. Det er ikke rigtig noget...

Slavernes Øer, Thorkild Hansen. (- mere).

Det ærede medlem: Hofnarren, Jacob Haugaard. Sandsynligvis en rar mand, lettere forvirret, men også bundærlig. Og derfor aldelses fejlplaceret på Borgen. De gengivne taler er faktisk gode. I hvert fald på papiret. Men alt for subtile og naivt avancerede til de andres skudsikre nonsens..., han sku' ha' taget en sludder med Hans E. (- se ned).

Manden der tænkte ting, Valdemar Holst. Den er god, tænk at komme på sådan en titel - og så i 1928 (udgivet 10 år senere).  (- mere).

Tilpas Højrøvet, Henning Moritzen. (- mere).

Bortførelsen og henrettelsen af Hanns Martin Schleyer, Peter-Jürgen Boock. (- mere).

Rote Armee Fraktion, Stefan Aust. (- mere).

Fugls føde, Peter Seeberg. Iflg. Nationalbankens prisudviklingsindex vil 10.000 1957-kroner svare til noget i retning af 115.000 vore dage-kroner. Nå, så det..., men ellers tror jeg Peter har luret Hamsun over skulderen. Med både den her og Scherfigs abe strejfer det mig om det er relevant at tænke på litteratur som tidløs - hvis de forstår hvad jeg mener..., nå ikke.

Den fortabte Abe, Hans Scherfig. Tja, gik jeg i morgen op på Gyldendal med Den fortabte Abe, ville jeg højst få et skuldertræk. Ej heller dengang burde den have været noget særligt... Men Det forsømte Forår, Fuldmægtigen og Bukse-Marius, dem ka' vi li'.

Idealisten, Arne Hardis. Den har fået fine anmeldelser, men så velkomponeret synes jeg nu ikke den er. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at der mangler et eller andet - der lugter ikke af noget. De fleste af Scherfigs har jeg læst, men ikke Den fortabte Abe - det må der rådes bod på.

Slavernes kyst, Thorkild Hansen. Først skibene, så kysten, nu mangler jeg blot øerne. Nyskabende skrivestil; blandingen af nyt og gammelt, spænding og rejsebeskrivelse. Interessant emne når man nu er en selvgod/-fed dansker; vi afskaffede nemlig handlen 14 dage før englænderne, men derfor gik det  fremad alligevel - også med slaveriet. Læste "atelier'et" og søforhøret for mange år siden, men er kun langsomt kommet i gang med resten. Og så var morfar i øvrigt med til at lukke og slukke i 1917.

Bobby i krig, Edmonds & Edinow. Har spillet skak siden jeg var 7. Havde jeg fortsat den ualmindelig skarpe træning, havde Bobby F. været chanceløs; jeg ville have fremsat krav om at dyste i skotskternede jakkesæt, uens sko og usynlige skjorter - ellers ville jeg nedvandre fra podiet og klage over gulvbelægningen. Jeg kunne da godt tænke mig at komme til Island.

Ulanen, Svend Ove Gade. Ja, man kan jo godt - i sin egen middelmådighed - misunde en person som Victor A. - på undrende vis. Han var jo reaktionær på en meget intellektuelt raffineret måde. Men måske er det sjovere at læse om ham, end at have kendt ham. Forsøgte at runde den af med Vilhelms værelse..., gaaab.

Snot og Harsk, John Just Abildgaard Hunov. Anede ikke hvem manden var; dét ved jeg nu. Skriver sjovt, udleverende og snagende interessant om sit syn på dansk kunst - hvilket jo osse titlen antyder. Uha, kommer han på Informations top100.

Flashman on the March, George McDonald-Fraser. Læste i 70'erne Mogens Boisens (for stuerene?) oversættelser med stor fornøjelse, opdagede fornyligt at der var adskillige ikke-oversatte. Selvom man er rimeligt vant til at læse engelsk, skal der en veludviklet ordbog til - men det går da bedre og bedre...

Den sidste fjende, Richard Hillery. Fra Oxford i ilden; en Spitfire-pilot når lige at fortælle før det bliver for sent..., trist og sandt.

Musikalske unoder, Victor Borge. Om komponister og musikere på den VB'ske måde - hvilket er meget sjovt som pletlæsning.

Kammerater i Krig, Stephen E. Ambrose. Historierne bag tv-serien af samme (danske) navn.  Gode historier, sjove historier, grum alvor. Gode amerikanere, dumme tyskere, dumme amerikanere og gode tyskere.  Iflg. bogen var tyskerne det folkefærd de amerikanske G.I.'s (faldskærmstropper <=> G.I.?) nemmest identificerede sig med. Og franskmændene? mais non...! Den er revideret adskillige gange.
Ambrose har i øvrigt skrevet flere bøger om emnet - de kan alle anbefales.
En anden anbefalelsesværdig forfatter i samme genre er Anthony Beevor.

Den Første Verdenskrig, Michael Howard. Stor krig i lommeformat. Kan man forlange mere - hvis man er til den slags.

Farvel til Slotsholmen - Erindringer, Hans Engell. Tjoe, løst og fast om livet i og omkring Salen. Troede ærlig talt at man som (omend tidligere) adm. chefredaktør kunne formulere sig til overraskelse, undren, fnisen osv. hos læseren. Men nej..., den er sgu' for kedelig. Eller blot ligegyldig. Og så lige en tilføjelse: hørte et radioprogram, "Café Hack" hed det vist, hvor Engell var gæst og talte om bogen - man fik helt lyst til at læse den...

Palle Sørensen, Frank Bøgh. Føj for en fyr - altså Palle S. Hvis ikke det var gået galt den dag, hvornår så?

Mandsmod og Kongegunst, Dan H. Andersen. Om Tordenskjold, ganske fin bog, omend ujævn.

Natportieren, Carré - aka Johannes den Firkantede. Vorherrebevares, sikke noget bras; der er lysår mellem natpotten og den sagtmodige og underspillede George Smiley.

Roman om en forbrydelse, hele baduljen for mindst 10. gang. Den bliver man da aldrig træt af. Alle krimier bliver sammenlignet med den, og de fleste falder igennem. Har fx prøvet med Mankell, men nej.
Den senere svenske tv-serie om Beck & Co er helt igennem ualmindelig ringe. Den er en forbrydelse i sig selv. Maj S.s senere co-forsøg med "Kvinden der lignede Greta Garbo" falder desværre heller ikke helt godt ud.

 

per | jakobsen
Home